Bæredygtighed

Liontouch går vi ikke kun op i dit barns udvikling, men også den verden, det lever i.

Siden vi slog dørene op i 1995, har vi udviklet produkter, der skulle kunne holde længe. På den måde har vi differentieret os fra lavkvalitetsvirksomheder, hvis produkter ikke holder og derved hurtigt efterlader et behov for nyt legetøj.

Når vi laver nye produktlinjer, er miljøet tænkt ind fra starten. Vi forsøger at benytte bio-baserede og genbrugte materialer til vores produkter og forpakning. Dette gør vi samtidig med at vi fastholder den samme høje kvalitet af design og sikkerhed - en udfordring vi med glæde tager op!

 

Bæredygtighed for legetøj, et et opgør med "brug og smid væk-kulturen"

Liontouch bygger på danske kerneværdier; design og kvalitet. Disse værdier har affødt utallige ikoniske designs over de seneste årtier, der er karakteriseret ved netop tårnhøj kvalitet samt et tidsløst design. Dette muliggør, at produktet kan overleveres gennem generationer eller at det kan videresælges, da værdien består. Eksempler herpå er Ægget af Arne Jacobsen og PH-lampen af Paul Henningsen. Det er dén tradition, vi ønsker at videreføre.

Fordi Liontouch først og fremmest er legetøj, har vi tilføjet sikkerhed til vores kerneværdier. Vi ønsker at lave legetøj, som ansporer til aktiv leg og som kan holde til at blive leget med. Vores mål er faktisk, at vores legetøj kan gå i arv fra den ene bror til den anden, og på den måde videreføre traditionen for dansk design. Det er ikke vores intention, at et Liontouch-produkt bliver købt, for derefter at blive smidt ud igen kort tid efter - det er meningen, at de skal leges med igen og igen.

Testet af en hel børnehave

Legetøj skal kunne holde til at blive leget med. Ellers er det meningsløst. Derfor afleverer vi et læs produkter i den lokale børnehave, når vi udvikler nye produkter. Det er den ultimative holdbarhedstest. Holder de som de skal, så fortsætter vi processen frem mod endelig produktion. Men skulle de mod forventning ikke holde tilfredsstillende, så kigger vi på produktet endnu en gang og ser på hvad vi kan forbedre.

Efter at være blevet leget med af hele børnehaven, og efter at have ligget udenfor året rundt i årevis,  og efter generelt set at have fået tæsk dagen lang af en flok energiske spilopmagere, bytter vi ud med friske forsyninger. Produkterne vi får tilbage er som regel intakte, men alt efter hvor hårdhændet en behandling de har fået, er trykket og dekorationerne slidt. Men det er vi ikke kede af, for det betyder, at selve produktet holdt til den bitre ende - og det er dét, der er vigtigst.


Uopslideligt? Selvfølgelig ikke.

Selvom Liontouch-produkterne er hårdføre, så kan de selvfølgelig godt blive beskadiget. Navnlig hvis de får en hårdhændet behandling. Det vi oftest ser er, at det yderste lag på sværdene løsner sig, som det ses på billedet nedenunder. Det kan dog sagtens fikses med en klat hobbylim og en tur i spænd. Så er legetøjssværdet klar til igen at blive leget med og vi sparer dermed miljøet for at købe en erstatning. Har du oplevet et problem med dit Liontouch-produkt? Vi hører meget gerne fra dig, så vi kan optimere produktionen yderligere i fremtiden.

Dansk design

Liontouch er et dansk brand, som er specialiseret i at lave legetøj til børn. Alt hvad vi laver har sit udgangspunkt på vores kontor i Hellerup.

Læs mere

Bæredygtigt legetøj

Vi ønsker vi at stimulere en aktiv leg, der kan vare ved i time efter time. Det er vigtigt for os, at vi er med til at understøtte børns motoriske udvikling på en sund og bæredygtig måde.

Læs mere

Sikkerhed først

For Liontouch har sikkerhed højeste prioritet. Altid. Derfor tænker vi sikkerhed ind fra start til slut i produktudviklingen og lever op til alle gældende standarder i Europa.

Læs mere
Danish
DKK kr.
Danish
DKK kr.
Danish
DKK kr.

[[recommendation]]